Vedligeholdelse - membranrengøring og udskiftning
Det er vigtigt at holde jeres One-stetoskop rent og støvfrit - også god praksis af sundhedshensyn. Læs
nedenfor, og se Rengøring på indersiden af stetoskopet på næste side.
Rengøring på ydersiden - Tør alle eksterne dele af jeres Thinklabs One digitale stetoskop af med
spritservietter. Membranen kan rengøres med andre rengøringsmidler, men undgå at lade væsker lække
ind i stetoskopet.
Afmontering og rengøring - I kan også skrue membranen af for at rengøre indersiden af stetoskopet.
Sluk for apparatet, før membranringen fjernes. Membranringen skrues af (mod uret, når I ser på
membranen). I kan rengøre begge sider af membranen med alkohol. Sørg for, at der ikke er noget olie
eller andre rester tilbage i membranen. Det er vigtigt, at indersiden er ren og fri for overfladeolier eller
andre kemikalier, for at fungere godt.
Påsætning af membranen - MEGET VIGTIGT - Når I udskifter membranen og skruer membranringen på
(med uret), skal I sørge for, at ringen er helt lige. Det er en god idé at dreje den MOD uret, indtil I kan
mærke, at den er helt lige, og dernæst FORSIGTIGT skrue den med uret. Hvis den føles som om, den
ikke er skruet helt lige på, skal der startes igen. Årsagen er, at gevindet med vilje er ret blødt, så ringen
bliver på, og den kan let beskadiges. Når ringen er på linje, skrues der indtil membranen er på plads,
og ikke roterer frit, men der MÅ IKKE SKRUES FOR MEGET - skru fast, men ikke for hårdt fast!
138